Booking
Priser 2024 Fra - 750 DKK
Hotel

Vadstrup 1771

Vadstrup 1771 er et lille familiedrevet hotel placeret midt på Samsø i naturskønne omgivelser. De ti værelser er indrettet i en smukt renoveret 1700-talsgård, tidligere hovedgård til Brattingsborg Gods.

Ud over naturen og stor have rummer hotellet tillige galleri, café og gårdbutik.

Sommerhotellet tilbyder ferie- og weekendophold, familieferie og miniferie i perioden fra påske til oktober. Værelserne er lyse og enkelt indrettede. Annekset tilbyder mulighed for to sammenhængende værelser. Alle værelser og indendørsarealer er røgfrie. Der er gratis parkering.

Med sin centrale og samtidig naturskønne beliggenhed er det lille hotel et godt udgangspunkt for udflugter rundt på Samsø. Der er eksempelvis bare 3,5 km ind til hovedbyen Tranebjerg og 15 km op til Nordby

Café

Caféen tilbyder lette frokostretter, kaffe og hjemmebagte kager, et godt glas vin eller en kølig drink og der serveres både inde og i vores dejlige have med udsigt over markerne.

Caféen har åben for gæster fra maj til september (se nøjagtige åbningstider på hotellets hjemmeside).

Lejlighedsvist er caféen ramme for arrangementer som pop-up restaurant med gæstekokke, vinsmagning med vine fra stedets egen vinkælder.

Galleri og gårdbutik

Galleriet rummer en permanent udstilling af Rie Tofts værker samt skiftende særudstillinger.

I den gamle viktualiekælder har Vadstrup 1771 indrettet et udsalg af vin, olier samt diverse hjemmesyltede produkter, marmelader og friskbagt brød fra eget køkken.

Kursus- og mødeophold

Med gode mødefaciliteter, personlig betjening og et passioneret køkken tilbydes den bedst mulige komfort og forplejning for møde- og kursusaktiviteter. Vadstrup 1771 kan bl.a. tilbyde et 80 m2 stort mødelokale med diverse AV-udstyr og internetopkobling

Faciliteter og emner
Prisniveau:
Dobbeltværelse: DKK 750 – 1500
Kapacitet:
Kapacitet: Senge
Faciliteter:
Egen parkeringsplads
Kapacitet:
Kapacitet: Værelser 11
Faciliteter:
WiFi

Senest opdateret: 23/11/2024 09:05

Booking