Cykeltur på midtøen

Tranebjerg – Langemark – Torup – Østerby – Besser – Besser Rev – Alstrup – Toftebjerg – Havvejen – Sælvig – Onsbjerg – Tanderup – Tranebjerg

Tranebjerg

Start med at besøge et par af Tranebjergs højdepunkter.

Middelalderkirken, hvis tårn regnes for at være landets største landsbykirketårn, rummer flere flotte kalkmalerier. Den store lade tæt ved kirken blev opført ved middelalderens slutning og blev brugt til at opbevare det korn, som bønderne måtte aflevere i tiende. Senere blev laden brugt som ammunitionslager under Englandskrigen 1801-1814 og til opbevaring af illegale våben under 2. verdenskrig.

Samsø Museumsgård er en kopi af en gammel Nordby-gård, og rummer en rig oldtids- og almuesamling. Museumsgården og haven er hele sommeren igennem rammen om mange forskellige aktiviteter, f.eks.  ”levende museum”, hvor der væves, spindes, kniples m.m., spillemandsmusik og viseaftner.

I Velkomstcentret kan du få et hurtigt indblik i Samsøs historie og kulturlandskaber, så du er godt klædt på til den videre færd rundt på øen.

Fra Møllebakken i midten af byen har du fra toppen af vandtårnet en flot udsigt over store dele af sydøen. Børnene kan slå sig løs på den nye tarzanbane.

Lige før Anton Rosens Hus, der også rummer turistinformationen, med den smukke vandinstallation på torvet drejes til venstre ad vejen mod Langemark og Besser.

Langemark

På højre hånd efter Langemark ses en mindehøj for Landmand Mikkel Søren Holm, 2.6.1854-21.4.1915. Mikkel Holm blev et foregangsbillede for ikke blot samske landmænd, men landmænd i hele Danmark. Mikkel Holm var formand for Samsø Landboforening fra 1886, og medlem af landbokommissionen 1894. I Langemark drejes til venstre mod Torup og fra Torup går turen til Østerby. Fra Østerby ses Besser Kirke og selve byen giver et godt indtryk af, hvordan en lille dansk landsby så ud i gamle dage.

Besser

Nu kører vi gennem vejkrydset mod Besser (Søholmvej). Ved indkørslen til Besser ses den kønne, gamle præstegård fra 1750. Præstegården fungerede fra 1812-16 som seminarium, hvor øens skolemestre fik en tiltrængt efteruddannelse. Efter præstegårdens have drejes til venstre gennem Skolegade. Hvor gaden svinger til højre, ligger den gamle forskole med de hvidkalkede mure og det røde tegltag. Grundlagt som greveskole i 1728 og fungerede som forskole indtil 1970.

Fremme ved Hovedgaden fortsættes til venstre gennem byen forbi den gamle købmandsbutik, hvor det stadig er muligt at få en forfriskning og videre forbi forsamlingshuset (bemærk indskriften på gavlen). Der drejes nu skarpt til højre ad en lille vej, Kærvej. Undervejs passeres markvejen til udsigtstårnet, der er anlagt på fundamenterne af en mølle, der afbrændtes under stumfilmsoptagelser i 1913. Fra tårnet har man en vid udsigt over bl.a. Stavns Fjord og mod Sjælland. Fortsætter man ad markvejen (kun på cykel eller gåben), kommer man ned til Besser Strand, hvor du kan tage en dukkert. Ad Kærvej fortsættes venstre om det aflange gadekær til Besser Hovedgade.

Besser Rev

Nu går turen over Sildeballe til Besser Rev. Fra P-pladsen ved revets rod kan man vandre en fin tur til revets spids og undervejs gøre holdt på bakken Hønsepold, hvorfra man har overblik over en stor del af fjorden.

Længere ude på revet ligger et skanseanlæg fra Englandskrigene, og derefter er der ikke langt til spidsen, hvorfra man kan se over det smalle, men strømfyldte sund til Kyholm.

Besser Rev er åbent for offentligheden hele året på nær i fuglenes yngleperiode fra 1. april til 15. juli. Revet er med sine 5 kilometer landets længste oversøiske stenrev.

Mod Toftebjerg

Tilbage ved Besser Præstegård tages vejen mod Alstrup. Når vi nærmer os Alstrup, ser vi markerne indrammet af levende hegn. Jorden er sandet og optimal til dyrkning af de nye Samsø kartofler. I Alstrup tages vejen mod Toftebjerg. Kør langsomt, og få et godt kig gennem portene til de gamle gårde.

Ved vestkysten

Vi kører efter skiltet mod Nordby, og nu er der udsigt til to bakker, Store- og Lille Vorbjerg, der i stenalderen var øer, men som senere fungerede som støttepunkter ved landdannelsen, der forbandt nordøen med sydøen.

Øens hovedfærdselsåre, populært kaldet Havvejen, følges til venstre mod Tranebjerg. Vi passerer cementfabrikken. Til venstre rejser sig skrænter. Det er stenalderens kystlinie, hvis klitter nu er overgroet af krat. Selve havvejen er med andre ord anlagt på hævet havbund.

Bag klitrækken, hvor der nu er marker, var indtil 1800-tallet en skov, der strakte sig til Østerby. Deraf stednavnet Gammelskov. Stranden her ved Sælvigbugten er “børnevenlig”.

Onsbjerg

Onsbjerg var frem til midten af 1800-tallet Samsøs vigtigste by og hovedstad.

Navnet har den fået fra den nærliggende bakke, Dyret (oprindeligt Odinsbjerg), som med sine 51 meter er Sydsamsøs højeste punkt. Omtrent midt i byen drejes til højre mod Tanderup. Du kommer tæt forbi Onsbjerg Kirke, der også er et besøg værd.

Mod Tanderup passeres dyret. Under 2. verdenskrig havde tyskerne en udkigspost på bakken, men ellers har ”Dyret” været samlingspunkt ved store folkemøder. Der er adgang til bakketoppen fra landevejene både på øst- og vestsiden.

Tanderup

Ved gadekæret drejes skarpt til venstre mod Tranebjerg ad Vesterholmsvej. Fra bakkedraget, der med en samsk overdrivelse kaldes ”Alperne”, ser vi ind mod turens endemål: Tranebjerg.

Digital synliggørelse af ruter på Samsø er støttet af Friluftsrådet med Udlodningsmidler til Friluftsliv.

Senest opdateret: 05/01/2024 10:48