Natur & motion, Vandaktiviteter på Samsø

Vinterbadning på Samsø

På Samsø er der mange, som vinterbader, og med ca. 100 km. kyst er der rig mulighed for at opleve det kolde gys. Mange går blot i vandet fra strandkanten – store dele af kysten er sandstrand.

I Ballen er det muligt at vinterbade fra broen i havnen, og på sydmolen findes omklædningsrum og sauna.
Læs mere om tilmelding, priser og betaling på Samsø Kommunes hjemmeside

Der er også flere, som vinterbader i Kolby Kås Havn – her er der stige, så man nemt kommer i og op af vandet, men der er ikke indendørs faciliteter til omklædning. 

I facebookgruppen ‘Vinterbaderne på Samsø’ kan du finde et netværk af andre vinterbadere.

 

8 gode vinterbaderåd

FØR DU GÅR I VANDET

  1. Tjek badeforhold og kend redningsudstyret
  2. Pas på is på trappe og bro
  3. Sænk kroppen roligt ned i vandet
  4. Bad aldrig alene

NÅR DU ER I VANDET

  1. Træk vejret roligt
  2. Hold øje med hinanden
  3. Hold dig tæt ved trappe eller bro
  4. Svøm aldrig under isen

Kilde: Rådet for Større Badesikkerhed

Ø-vinterbadning på fem danske øer

Kan du lide at vinterbade på Samsø, er det måske også noget for dig at hoppe i det kolde vand på Ærø, Langeland, Læsø og Fanø, som også alle byder på gode vinterbadeforhold. Læs mere om ø-vinterbadning på www.oehigh5.dk. Projektet Øhigh5 er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Faciliteter og emner
Type:
Havnebad
Type:
Strand

Senest opdateret: 19/12/2024 06:51