Restaurant Behrnt
I Restaurant Behrnt på Ballen Badehotel laves gastronomisk mad med en bid af Samsø på hver tallerken. Inspirationen hentes fra det danske landkøkken med et twist fra det franske. Alt dette gøres med en ære omkring Samsø, den lokale fisker, avlernes marker og øens vilde urter. Restauranten har fra 2024 fået tildelt Det Økologiske Spisemærke.
Der bydes på skiftende sæsonmenuer, a la carte kort, spændende vinkort og lokale drikkevarer. Og ikke mindst – hyggelig badehotelsstemning med smilende betjening.
Nyd gourmetoplevelser i den lyse restaurant, eller under åben himmel i gårdhaven i hjertet af den charmerende havneby Ballen.
Bordreservation anbefales.
Selskaber
Lad Behrnt stå for planlægningen af jeres selskab, så skal I blot tænke på, hvem I vil invitere med. Vælg mellem frokost- eller aftenarrangement, begge med 3-retters Signatur økologisk menu og økologisk vinmenu. I er også velkomne til at kontakte Behrnt for andre ønsker.
Møder og konferencer
Afhold jeres næste møde, kursus, seminar eller konference i skønne rammer på Ballen Badehotel. På Samsø finder I desuden et utal af muligheder for teambuilding-aktiviteter og andre oplevelser med kollegerne.
Ballen Badehotel har komfortable overnatningsmuligheder samt moderne mødefaciliteter i den rummelige sal/lounge, som er udstyret med projektor, lærred og whiteboard.
Under arrangementet sørger Behrnt for vand, frugt, snacks, økologisk kaffe fra ØNSK og hjemmebagt kage. Det er også muligt at bestille en lækker frokostplatte. I skal blot vælge den mødepakke, der passer til jeres behov.
Det er desuden muligt at få en skræddersyet mødepakke.
Senest opdateret: 22/01/2025 09:05