Fastelavn

På Samsø fejres der fastelavn med flotte kostumer og tøndeslagning rundt omkring på øen.

Arrangementerne annonceres typisk lokalt på Facebook, i Samsø Posten samt i Samsø-kalenderen.

Fastelavn på Samsø før i tiden

Før i tiden var fastelavn en stor begivenhed på Samsø. Den faldt på en årstid, hvor der ikke var meget at bestille for bønderne, og var derfor en god anledning til at skabe fest og sjov, og fastelavnsfejringen varede gerne næsten en hel uge.

Løjerne begyndte om søndagen. Om eftermiddagen samledes alle byens børn og slog katten af tønden, og om aftenen holdt ungdommen bal, som varede til næste morgen.

Fastelavnsmandag morgen piskede man hinanden op med et dertil lavet fastelavnsris, og som belønning fik man boller. Om eftermiddagen, når karlene og pigerne havde fået sovet ud efter nattens bal, slog karlene katten af tønden. Pigerne pyntede karlene i alle slags dragter, hvorefter karlene red til stedet, hvor tønden hang. Alle byens piger, mænd, børn og koner var tilskuere til tøndeslagningen.
Når tønden var slået ned, red karlene rundt i byen og blev opvartet med drikke i gårdene. Derefter blev udklædningen taget af, og til aftensmad spistes varmt, kogt flæsk, grisetæer og kartofler, samt kaffe og kage bagefter. Samme aften holdt bønderne gerne bal.

Om tirsdagen holdt husmændene bal, og onsdag eftermiddag red de så fastelavn ligesom karlene – ofte klædt ud som bedstemor eller lignende.
Torsdag red karlene ringridning, hvor man kunne vinde små præmier som små piske, lommebøger, knive etc.
Hele ugen igennem gik der fastelavnsnarre rundt i byerne. Det var fattigfolk, som var udklædt for at tjene penge.

I havnebyerne, bl.a. i Ballen, havde man et særligt fastelavnsoptog med en træjolle som en central del i optoget. Her var mændene klædt ud i forskellige grupperinger, f.eks. soldater og sømænd, og der blev båret faner og spillet musik.

Fastelavnsoptog i Ballen omkring år 1900. Foto: Slægts- og Lokalhistoriske Forening Samsø

Senest opdateret: 17/01/2025 08:30