De mytiske kyster

I de islandske sagaer – ældre beretninger nedskrevet engang i det 12. -13. århundrede – er Samsø et af de oftest nævnte stednavne.
Af Lis Nymark, tidl. museumsinspektør, Samsø Museum

At Samsø var kendt og benyttet af saga tidens søfarende er naturlig, da øen jo lå lige midt i ”hovedfærdselsåren” gennem Danmark i en tid, hvor det var lettere at færdes på vand end på land. Sagatekster beretter om, hvordan de rejsende søgte ind i den gode læhavn, Munarvagr, ”længs lens” eller ”mindernes” bugt.

Odin og Lodbrog
Men Samsø omtaltes ikke blot for sin cen trale beliggenhed. Øen var også forbundet med mystik. For her vidste man, at Odin udøvede sin magi. ”Om dig, Odin, sagde de, at du sejlede på Samsø og du koglede på vølvers vis,” hedder det i et gammelt gudedigt. Sagaerne fortæller også om vikingen Øgmund den Danske, der engang lå i Munarvagr med fem skibe. Hans mænd fandt en høj gudestatue af Odin, som for talte dem, at det var sønnerne til den be rømte viking, Regner Lodbrog, som havde rejst den på Samsø som værn mod frem mede vikingers hærgen.

Krigens kyster
Inde i bunden af Munarvagr, eller Stavns Fjord, som vi kalder det i dag, gemmer der sig flere hemmeligheder. I vandet ud for landsbyen Stauns findes spor af et stort havneanlæg fra ca. 400 e.kr. Gå ned til fjorden en tidlig morgen og du kan næ sten fornemme den store vikingeflåde forsvinde ud gennem fjorden i den lette morgendis. Samsøs kyster har altid haft en dragende effekt på fremmede. I middel alderen hærgede sørøvere og fredløse, og senere, i Danmarks krige mod såvel Sverige som England, har man som for svar bygget forsvarsskanser mange ste der på kysterne. En af de største er den fireside de skanse på Lilleøre, som blev bygget som del af forsvaret for indsejlingen til Langøre havn under krigen mod England i 1801-14. Flere andre steder på kysterne, f.eks. syd for Brattings borg skov, ses en mere simpel form for beskyttelse, nemlig de små, halvrun de volde bygget op af græstørv og tang, kaldet en ”fletche”. De blev brugt i krigssituationer fra 1600-tallet og frem. På øens sydvestspids, der hvor nu Vesborg Fyr står, anlagde Valdemar Atterdag i 1360’erne en stor borg. Den var nok ikke anlagt som beskyttelse for Samsø, men snarere som magtdemon stration. I dag er kun de store volde og grave tilbage, men man fornemmer det respektindgydende indtryk, borgan lægget må have gjort på forbisejlende.

Varerne sejles
Samsøs lange kystlinje har også i århundreder tjent skipperbønder, der specielt i 16- og 1700-årene sendte små og store skuder ud i verden bærende øens overflod af landbrugsprodukter. Selvom Langøre fra gammel tid var Samsøs eneste havn, var der mange an dre steder langs øens kyster, hvor det var muligt at ilandsætte varer uden øv righedens viden. Et af de mest benyttede steder var Kragemosen på Nordsamsøs østkyst, men også Sælvig og Lushavn på sydkysten var oplagte steder. Med den store flåde af småskibe fulgte også forlis og ulykker, som de mange mindetavler i øens kirker vidner om.

Zuletzt geändert: 12/03/2025 12:00