Landsbyer

Brundby [Brombøy]

Brundby menes at være anlagt i vikingetiden. Navnet betyder ”byen med de mange brønde”. Se på et Europakort, og du vil se, at byen er Europas midtpunkt.

En tur gennem den lille landsby fører dig gennem en levende by med ca. 200 indbyggere og legeplads, forretninger, loppemarkeder, hotel m.m. Ture på de mange markveje og stier giver ro og dejlige naturoplevelser. Det siges, at Brundby, ligesom Rom, er anlagt på syv høje. Der er offentlig adgang til tre høje, hvorfra der en fantastisk udsigt.

Her findes også tre gadekær og en Genforeningsplads, der er værd at stoppe op ved.

Nogle af landsbyens vartegn er Stubmøllen, som har stået på Samsø siden 1683 og rockhotellet, som året rundt afholder koncerter og huser gæster.

Rundt i byen finder du en række farvemarkerede skilte, som henviser til ruterne. Følg ruterne og opdag den del af Brundby, som er gemt lidt af vejen.

Dejlige Brundby er stedet, du ikke bare bør køre igennem.

Download byvandringsfolder over Brundby

Senest opdateret: 06/03/2024 13:59