Af Bjarne Manstrup, Naturvejleder i Samsø Kommune
Ingen anden myreart i Danmark sætter så markante spor i landskabet som den gule engmyrer, men det kræver de rette naturforhold – og masser af tid.
Myrer er ”sociale insekter”, der lever i komplicerede samfund. Det forudsætter, at myrerne kan samarbejde om et fælles projekt, og det kræver, at de kan kommunikere med hinanden. I modsætning til andre myrearter lever de gule engmyrer hele deres liv under jordoverfladen, så kommunikationen foregår i bælgmørke.
Størstedelen af deres føde får engmyrerne ved at ”malke” rodlus, der suger plantesaft på planterødder. Engmyrerne passer og plejer rodlusene og flytter gerne rundt på dem, så de får adgang til de bedste rødder.
Hver tue har én myredronning, der kan blive mange år gammel og årligt producere over 60.000 arbejdermyrer. Det er dem, der holder samfundet kørende. Derudover produceres i størrelsesordenen 800 hanmyrer og 300 nye dronninger. Både hanner og dronninger har vinger, og deres eneste opgave er at forlade tuen og parre sig med myrer fra andre tuer. Herefter dør hannerne. Dronningerne taber vingerne og kan etablere nye samfund.
De gule engmyrer på Maden
Maden er et enestående naturområde. De utallige sten viser, at dette område aldrig har været opdyrket men henligget i naturtilstand gennem flere tusinde år. Områdets usædvanligt mange myretuer forudsætter at området har været brugt til græsning med kreaturer og måske også af får gennem hundreder af år.
Maden ligger så lavt, så den oversvømmes af saltvand ved helt ekstraordinære vindforhold. Det er engmyrerne dog i stand til at overleve. Den væsentligste trussel for myrerne er, at afgræsningen ophører. Uden de græssende dyr vil vegetationen blive høj, jordtemperaturen blive lavere, og efter en årrække vil alle myresamfundene uddø.
Senest opdateret: 30/11/2018 13:37