Får i naturens tjeneste

Issehoved byder med sit storslåede bakkelandskab velkommen til en fantastisk udsigt. Men den udsigt er ikke et gode, vi skal tage for givet. I Danmark ville det meste af vores lysåbne natur med tiden gro til i skov, hvis ikke det var for menneskets påvirkning af land skabet. Tidligere gjorde vi, hvad vi kunne for at opdyrke mere af landskabet. I dag handler en del af indsatsen om at tage vare på den natur, vi har skabt med vores hidtidige drift. Af Thomas Thode, afdelingsleder, Naturafdelingen og Samsø Naturskole

Fra skov til åbent land
Før landbruget kom til vore egne, var lan det dækket af skov. Stenalderfolket har ta get brændsel og materialer i skoven, men først med agerbrugets ankomst begyndte der for alvor at ske ændringer i landskabet. Skov blev ryddet og jorden dyrket. Efter hånden som der blev flere mennesker blev større og større arealer ryddet og ”nyt tiggjort”. Vi dyrkede den bedste jord og brugte den ringeste til græsning. Mange af arealerne i Nordby Bakker hører til den sidste kategori. Dels er jorden sandet og næringsfattig, dels er bakkerne ufrem kommelige for ploven. Derfor har der på blandt andet Issehoved været græsning med husdyr i mange år. Efterhånden som dyrene har græsset på arealet, er opstået en lysåben naturtype, kaldet overdrev, som kun eksisterer i kraft af menneskers udnyttelse. Faktisk er mange af de særligt kuperede overdrev i Nordby Bakker natur i verdensklasse, og er derfor omfattet af Natura-2000 beskyt telsen. Der findes en lang række sjældne arter, som er specielt tilpasset dette lysåbne, næringsfattige og tørre miljø. Til dis se arter er igen knyttet andre arter, som i nogle tilfælde er helt afhængige af ganske få, sjældne plantearter. Hvis vi vil bevare disse arter som en del af vores natur, må vi bevare deres levesteder. Tilbage til udsigten over Issehoved: I dag græsses Issehoved som en del af landskabsplejen. Det er med til at holde opvækst af selvsåede træer nede og giver plads til blomstrende urter. Ser man godt efter, bemærker man, at der er små krat og klynger af buske i bakkerne og også helt nede på de flade strækninger ud mod vandet. Nogle af disse krat og buske består primært af naturligt forekommende arter som slåen, hvidtjørn og eg, men en stor andel består af den invasive rynket rose. Rynket rose breder sig langs vore kyster – også på Issehoved. Samsø Kommune og Naturstyrelsen har derfor indgået en aftale om en målrettet indsats for at be kæmpe rynket rose på Issehoved.

Får som Task Force
Samsø Kommunes Naturafdeling har en besætning af gutefår, som bruges til naturpleje, bl.a. på holmene i Stavns Fjord. Gutefårene æder gerne rynket rose, særligt de unge skud. Derfor kombineres græs ningen med maskinel slåning. Først slås roserne ned med en lille maskine. Når de nye skud så kommer frem, kommer fåre ne og æder dem. Dermed udpines de store energireserver, som er oplagret i plantens rod. Til sidst går planten til grunde. Rynket rose er dog ikke fårenes eneste livret. Fårene æder også gerne blomster. Derfor kan fåregræsning over en længere periode faktisk gøre floraen mindre arts rig. Bekæmpelsen af rynket rose er derfor aftalt som en intensiv og tidsbegrænset indsats. Når indsatsen er færdig, flyttes fårene væk. Der vil da stadig være en pulje af frø i jorden, som kan sørge for, at Isse hoveds særlige flora består. I løbet af nogle år vil rynket rose være stort set væk fra arealerne ved Issehoved, og den hjemmehørende flora vil kunne dominere arealet.

Senest opdateret: 11/03/2025 20:45