Naturoplevelser, Naturspots, Samsøs kyster

Fjorden mod øst

Den enestående Stauns Fjord bliver skabt af Besser Rev, der afgrænser fjorden mod øst. Besser Rev er med sine godt 5 km Danmarks længste, tørre stenrev. Revet beskytter fjorden fra østlig vind og bølger og er med til at bevare Stauns Fjord som et af landets ypperligste yngle- og rasteområde for et stort antal fuglearter.

Stauns Fjord er et stenfyldt lavvandsområde, der gennemskæres af en dyb, snoet strømrende, der kræver stort lokalkendskab, hvis man vil sejle i den.

Spredt i fjorden er der mange små græs- og træklædte holme, som offentligheden ikke har adgang til, da de er fredet og forbeholdt de mange ynglende fugle.

Naturelskere har dog rig mulighed for at opleve det særprægede og smukke område, idet der er anlagt afmærkede gangstier, rundt om fjorden.

Vær opmærksom på, at der er adgangsforbud i visse områder i fuglenes yngletid (1. april – 15. juli).

Du kan læse mere om Stauns Fjord her og her

Faciliteter og emner
Faciliteter:
Afmærkede ruter
Faciliteter:
Informationstavle

Senest opdateret: 21/11/2024 09:33