Fri jord i fri mands hånd
Samsø var et af de første steder i landet, hvor husmændene organiserede sig for at kæmpe for egne rettigheder. Foreningen blev en vigtig inspirationskilde i det nationale lovgivningsarbejde, som skabte helt nye muligheder for de mindrebemidlede på landet.
Af Naja Kjærgård Laursen, daglig leder, Samsø Museum
I første del af 1800-tallet ulmede utilfredshed blandt husmændene og landarbejderne i hele Danmark. Utilfredsheden skyldtes bl.a., at 1700-tallets landboreformer havde skabt bedre levevilkår for gårdejerne, men ikke for husmændene. Husmændene fik tildelt den ringeste jord, som de ikke selv ejede. Og modsat gårdejerne var de stadig underlagt pligtarbejde for landets godsejere.
Derfor begyndte husmændene på Samsø at mødes og drøfte, hvad man kunne gøre. Den samske gårdejerstand bakkede op om husmændene, dels af empati, og dels fordi man frygtede, at de stærkeste af husmændene ellers ville forlade øen for at søge arbejde i byerne – eller måske endda udvandre til USA – og så ville gårdejerne mangle arbejdskraft.
Samsø Husmands- og Arbejderforening blev stiftet i 1888 som en af de tidligste husmandsforeninger i Danmark. Foreningens formål var i første omgang at skabe mulighed for fællesindkøb af blandt andet kul og frø, oplysningsarbejde igennem foredrag og ikke mindst bistand i tilfælde af sygdom og død.
En husmandspioner
En af stifterne af den samske husmandsforening var Christian Sørensen, født i 1842 i Østerby. Han agiterede stærkt for, at husmandsstanden skulle eje deres jord i stedet for at leje. Han mente, at det at eje egen jord ville sikre en øget selvfølelse hos husmændene, men også en bedre dyrkning af jordlodderne.
Christian Sørensens ønske blev i 1892 formuleret med devisen: ”Fri jord i fri mands hånd.” På det tidspunkt eksisterede der omkring 400 lejehusmænd på Samsø.
Christian Sørensens fremsynede idéer talte sig overbevisende ind i landsdækkende diskussioner om at forbedre husmændenes forhold. Christian Sørensens tanker var med til at præge husmandsloven af 1899, der førte til oprettelsen af hundredvis af små husmandsbrug landet rundt, ofte baseret på billige statslån. De karakteristiske statsmandsbrug bygget i vinkel kan stadig ses flere steder på Samsø – blandt andet ved Bisgård Mark.
Oplev et husmandssted
På Samsø står et enkelt husmandssted fra starten af det tyvende århundrede cirka som det så ud i 1930erne. ‘Husmandsstedet Fredensdal’ blev doneret til Samsø Museum i 1998, da husets sidste ejer, Eduard Kjeldmann, gik bort. Her kan ses de brugsdyr, som man typisk havde på et lille familiebrug – bl.a. røde danske malkekøer, sortbrogede grise og danske landhøns. Stuehuset står stort set som i 1930erne – dog er de to tidligere sovekamre i dag indrettet som udstillingslokale. I udstillingen kan man få den fulde historie om familien Kjeldmann, som byggede Fredensdal, men også om husmandsbevægelsen på Samsø. Fredensdal er i sommerhalvåret desuden ramme for en række aktiviteter for hele familien.
Hvad er en husmand?
- En husmand er i bredeste forstand en mand, der bor i et hus med eller uden jord til. Ved begrebet husmandssted forstås den mindste type landbrugsejendom, vi har i Danmark.
- Helt frem til 1900-tallet var husmandsstederne så små, at en familie ikke kunne leve af landbruget. De fleste husmænd måtte derfor arbejde som daglejere på de større gårde, eller måske arbejdede de som snedkere, fiskere eller smede ved siden af deres lille landbrug.
- Frem til midten af 1800-tallet var de fleste husmænd lejere eller i fæste for en godsejer, men fra 1850erne begyndte husmændene at organisere sig med et ønske om at højne egen levestandard.
- Læs mere om Fredensdal på www.samsoemuseum.dk
Senest opdateret: 25/02/2021 14:25
