Frømænd af 1. grad
De færreste er i tvivl om, hvordan en bølgende kornmark ser ud. Mange kan også udpege kartoffelplantens grønne blade og hvide blomster. Men hvordan ser en spinatfrømark ud? Og kan karse virkelig blive næsten en meter høj?
Fagerland
Et patchworktæppe af små, forskellig artede marker slynger sig langs landevejene, på Samsø. Nogle er purpurfarvede, andre orange og andre igen dybgrønne. Mange af markerne er ganske små, og det giver et billedskønt, varieret agerlandskab til glæde for samsinger og feriegæster. På din tur rundt på Samsø vil du sandsynligvis også bemærke marker, der ser ud til at skulle være høstet forlænge siden. Rødbederne er gået i stok. Kinakålen ligner ikke længere kinakål, men snarere en gul blomstermark, og karsen når dig til knæene. Og det er der en god grund til. Flere af de afgrøder, der dyrkes på Samsø, dyrkes ikke for selve afgrødens skyld, men for de millionvis af bitte frø, der bliver ud af det, når planten har vokset sig stor og er klar til høst.
Fra Nørreskifte til Mumbai
Danmark har længe været en af verdens førende producenter af frø, og i nyhederne hører vi af og til om, hvordan danske græsfrø har fundet vej til VM-fodboldstadions og berømmede golfbaner i Dubai og Portugal. ”I mange andre lande er der for varmt, for koldt, for fugtigt eller for tørt til frøavl, men i Danmark er der er en ret god fordeling mellem sol og regn. Det kræver også mange lyse timer i døgnet for en plante at gå i stok, og dem har vi på vores breddegrader. På Samsø er forholdene endda en tand bedre end de fleste andre steder i landet. Vores mange solskinstimer, begrænset mængde nedbør og langt færre frostdage end lands gennemsnittet giver optimale betingelser for dyrkning af frø,” forklarer Henrik Øster, formand for Samsø Landboforening. På de samske marker laves der frø til bl.a. kinakål, skorzonerrod, purløg, morgenfrue, græs, karse, krysantemum, rødbede, atlaskblomster og spinat, og frøene bliver solgt i hele verden. ”Det kan meget vel være karsefrø fra Onsbjerg Vestermark, som børnehavebørn i Mumbai drysser ud i jorden. Ligesådan kan en landmand i Thailand dyrke Pak Choi, hvortil frøene stammer fra Nørreskifte. Det er da ret fantastisk!,” udbryder Henrik Øster.
Nabohjælp
En række betingelser skal være i orden for at dyrke gode frø. ”Klimaet og jordtyper spiller naturligvis en afgørende rolle, men lige så vigtigt er det at have styr på sine egne og naboernes markplaner. Dem, der aftager frøene og eksporterer til hele verden, har nogle meget strenge krav til renhed og spiringsprocent – altså hvor stor en procentdel af frøene, der er i stand til at spire. Derfor dur det ikke, hvis der ligger marker tæt på hinanden, hvor der f.eks. dyrkes to forskellige slags spinat, da der så er risiko for, at de kan kryds formere og blande sig,” forklarer Jens Jakob Vohnsen. Landmændene på Samsø hjælper gerne hinanden. Ikke kun med at lægge de mest fornuftige markplaner, men også med at gøre det, de hver især er bedst til. ”Henrik her har f.eks. udviklet en særlig anordning til sin traktor, så han med stor præcision kan skære hannerne væk,” fortæller Jens Jakob Vohnsen og giver ordet videre til Henrik Bertelsen: ”Vi sår spinaten i rækker med hanner ved siden af rækker med hunner – langt flere hunner end hanner. Når planterne har vokset sig store, går hannerne i gang med at bestøve hunnerne, og når det er gjort, er hannernes tid forbi. Vi klipper dem simpelthen ned og slår dem i småstykker, så de ikke kan forurene høsten”.
Høsten foregår med en mejetærsker og den dyrebare last køres på lager. ”Vi har selvfølgelig særskilte lagre til de forskellige sorter, så frøene ikke bliver blandet. Gør de det, vil frøfirmaerne ikke købe frøene, og det vil være en katastrofe. Derfor er vi også meget påpasselige med at skifte fodtøj og grej, når vi går fra den ene sort til den anden. Hunden får heller ikke lov til at være med,” fortæller Jens Jakob Vohnsen, mens han klapper den ruhårede Anna. På lageret forkæles de grå spinatfrø med passende mængder varm og koldluft, mens avleren spændt venter på svar fra frøfirmaet. ”Straks efter høsten kommeren portion af frøene til frøfirmaet, som tilsår et stykke i et drivhus. Efter nogle dage er spinatplanten så langt fremme, at de kan sende den til gentest, hvor de fastslår, om høsten er ren nok og om spiringsprocenten er høj nok. Resultatet har virkelig betydning for hele årets resultat, så det er nogle meget spændende dage,” fastslår Henrik Bertelsen.
En million kilometer
140 hektar eller hvad der svarer til 196 gange fodboldbanen i Parken. Så stort et område dyrkes der med spinatfrø på Samsø. På et godt år køres der ca. 182.000 kilo rene spinatfrø på lager – en mængde, der er svær at forstå. Endnu mere ubegribeligt er det, at de mange kilo svarer til næsten 14 milliarder enkelte frø. For at sætte det lidt i perspektiv, skal du forestille dig, at vi sår alle 14 milliarder frø på en lang række med en afstand på 7,5 cm. Rækken bliver 1.050.000 kilometerlang – eller det samme som 26 gangerundt om Jorden! Langt de fleste frø dyrkes som spinat til de såkaldte babyleaves, det vi hjemme i køkkenet kender som de små spæde blade, der kommer fikst og færdigt i en pose klar til salaten. Men inden bladene ender på din middags tallerken, har de, som du kan læse, været på en lang rejse!
Senest opdateret: 27/01/2021 10:49
