God energi på Samsø – Skattejagt
På Samsø – ligesom i resten af Danmark og verden – skal vi passe godt på naturen og værne om klimaet. Det kan gøres på mange forskellige måder, og siden 1997, hvor Samsø blev udnævnt som Danmarks første ’vedvarende energi-ø’, har øen været hjemsted for masser af tiltag og eksperimenter. En stor del af den energi, som bruges på Samsø, kommer fra hav- og landvindmøller og solceller, og Samsø producerer i dag mere el, end øens beboere og gæster forbruger.
Med skattejagten GOD ENERGI PÅ SAMSØ, kan du udforske nogle af de steder på Samsø, hvor klimabevidsthed og grøn omstilling har sat sit aftryk på øen. Hop på cyklen, tag med rundt på Sydsamsø og løs opgaverne, så du med god energi kan gøre dig fortjent til en medalje.
Sådan gør du:
For at deltage i skattejagten, skal du købe et skattejagtshæfte, som fører dig rundt til ni steder på øen. Hæftet koster 25. kr. (inkl. medaljen, som udleveres, når skattejagten er gennemført.) Ét hæfte udløser én medalje.
Ved hvert sted skal du løse en opgave, som er beskrevet i hæftet, for at samle bogstaver til et kodeord. Når du har løst alle opgaverne og fundet kodeordet, har du gennemført skattejagten og fortjener en medalje.
Køb skattejagten her
Du kan købe hæftet til skattejagten og få udleveret din medalje flere steder på Samsø:
- VisitSamsø
Anton Rosens Plads 3
Tranebjerg - Samsø Museum
Museumsvej 5
Tranebjerg
Skattejagten kan også købes i vores webshop. Medaljen afhentes på ét af ovenstående udleveringssteder, når skattejagten er gennemført.
Rigtig god fornøjelse.
Del gerne dine billeder fra skattejagten på sociale medier med #visitsamsø
Skattejagten er udgivet af VisitSamsø med støtte fra LAG LLSÆ.
Senest opdateret: 04/12/2024 09:34