Opskrifter

Grønne asparges fra Samsø med røget kartoffelcreme

Grønne asparges fra Samsø med røget kartoffelcreme er en dejlig sommerret, som kan serveres enten enkeltstående eller som en del af en større menu – eller som garniture til en grillret.

Dette skal du bruge – til 4 personer

  • 24 stk. grønne asparges
  • 200 gr. nye Samsø kartofler
  • 1 dl. olivenolie
  • 2 stk. radiser
  • 2 stk. skalotteløg
  • 3 kviste citrontimian
  • ½ citron
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 100 gr. rygesmuld

Grønne-asparges-fra-Samsø-med-røget-kartoffelcremeSådan gør du:
Røget kartoffelcreme:
Tag en gammel gryde og låg rygesmuld i bunden. Krøl noget sølvpapir løst sammen og læg det ned i gryden. Tag de kogte kartofler og læg dem oven på sølvpapiret, læg låg på. Sæt gryden over svag varme i ca. 5 min.

Tag de nyrøgede kartofler og løg dem i en blender, krydder med salt og peber og blend dem i ca. 8 til 10 minutter, mens olien tilsættes lidt efter lidt. Pres kartoffelmassen gennem en sigte. Hak en radise og et skalotteløg fint og vend det forsigtig i kartoffelmassen.

Grønne asparges:
Kog de grønne asparges i 2 liter vand tilsat salt og sukker. Koges i to minutter.

Anretning:
Løg asparges på en tallerken, drys med citrontimian, tynde skiver af radise og skalotteløg og dryp med citronsaft og olivenolie. Krydder med salt og peber.
Læg en pæn ’kugle’ kartoffelcreme ved siden af.

Tid:
Røget kartoffelcreme tager ca. 30 minutter. Er cremen lavet på forhånd, tager det 10 minutter at lave retten.

Tips:
Steg et stykke fisk eller kylling og server med r.get kartoffelcreme og asparges, og man har en dejlig hovedret.

Senest opdateret: 21/01/2019 10:45