HJERTET FØLGER MED
Ivan Pedersen har forfattet mere end 700 sange, indspillet og medvirket på over 50 albums og givet mere end 5.000 koncerter i løbet af de godt 55 år, han har været aktiv musiker. Alt fra fjerne galakser til småkager fylder Ivans tanker, og han deler gerne ud af både atomer og bagværk.
Den græske fisker
Da Ivan mødte sin livsledsagerske, Jytte Poulsen, i 1977, boede hun i en lille etværelses lejlighed i Valby. På det mikroskopiske badeværelse hang et postkort af en gammel, græsk fisker med et rynket og slidt ansigt. ”Sådan kommer jeg helt sikkert snart til at se ud, og det er jo slet ikke så tosset, når nu Jytte, siden hun var 18 år, har vidst, at det var sådan en type, der tiltalte hende,” fortæller Ivan.
De fleste af Ivans rynker er af den smilende slags, og dykker man ned i hans mange musikalske meritter, forstår man godt hvorfor; Hitlisteplaceringer, rock, Grammyer, Melodi Grand Prix, disco, tillidshverv, Tivoli Varieté, country, verdenshit, korsang og meget mere. Og, som Ivan har navngivet sin seneste tour, ”Jeg ligger ikke ned endnu”, og man må nok sige: Nej, tværtimod.
Spørger man Ivan, hvordan han holder sig i gang og finder energi til nye projekter, svarer han prompte: ”Et nysgerrigt sind og en evig stræben efter fornyelse”. Det kommer også til udtryk, når han skriver sange til sig selv og andre. ”Når jeg går i gang med
at skrive en ny sang, så går jeg efter, at den ikke kommer til at ligne en, jeg har skrevet før. Det er egentligt noget værre vrøvl, og ikke specielt klogt, men sådan har jeg det bare,” fortæller Ivan, og det er i sig selv bemærkelsesværdigt, når man har gjort det over 700 gange før.
Ord og toner
Benspændet om konstant fornyelse har også betydet, at Ivan har været vidt omkring i de musikalske genrer. Og, som han understreger, har han været i branchen længe; ”Så længe, at jeg har været næsten alle lydbærende medier igennem. Jeg har været med til at indspille på stålbåndoptagere, senere på enorme 24-spors båndmaskiner, og nu kan man klare det meste på en bærbar computer. Ja, det er gået fra lakplader til streaming. Enhver tids musik laves på enhver tids instrument, som Kasper Winding har sagt, og computeren er vor tids Fender Stratocaster. Men der bliver nu aldrig rigtigt noget, der kan erstatte en dygtig og udtryksfuld instrumentalist eller vokalist. Bag hver eneste tryk på en guitarstreng eller tangent og bag hver eneste vokalfrasering ligger der musikalitet, feeling, timing og titusindvis af øvetimer, og når
man sætter toner og ord sammen, kan der ske noget helt særligt, der i de bedste tilfælde bliver større end summen af enkeltdelene.
Jeg tror ikke, at håndholdt musikfremførelse i samme rum som – og overfor – et levende publikum nogensinde vil forsvinde”.
Det helt særlige, Ivan taler om, har han gennem nogle år dyrket i fællesskab med Søren Jacobsen, herboende, Peter Busborg, fritidssamsing, og Søren Skov – alle gode komponistkolleger. ”Vi har lavet et slags ’Institut for komponister til håndholdt musikfremførelse’. I al sin enkelthed går det ud på at samle et par håndfulde sangsmede, musikere og producere i en uge i Besser, hvor vi har fire professionelle studio-faciliteter til rådighed. I løbet af ugen arbejder vi på kryds og tværs med hinanden i skiftende grupper, og workshoppen sluttes af med en koncert”. Det har vi – og forhåbentlig samsingerne – megen fornøjelse af”.
Huset talte til os
Besser er også stedet, hvor Ivan og Jytte har deres hjem, og vejen dertil startede ”en pissekold februardag, hvor vi sad og drak kaffe på Nordby Kro. Det var anden weekend i træk, vi var på Samsø for at kigge på huse, og vores ihærdighed, eller måske nærmere kræsenhed, havde nær taget livet af ejendomsmæglerne,” husker Jytte om dengang i 1997, hvor hun og Ivan fandt det sted, der senere blev deres fuldtidshjem.
På det tidspunkt boede parret i en lejlighed i København, og det var tanken, at huset på Samsø skulle fungere som sommerhus og
retrætested, hvor de kunne få ro og samle energi. ”På kroens gavl hang et skab med huse til salg, og dér fik vi øje på det. Huset! Det talte simpelthen til os; ’Kom, kom, kom’, sagde det,” forklarer Jytte. Bindingsværkshuset i Besser var lige det, Jytte og Ivan søgte, og siden 2016 har det været deres faste adresse.
No, I’m Danish
Et år forinden huskøbet på Samsø var Ivans liv omkranset af OL-ringe. Til olympiaden i Atlanta i 1996 fik Backseat til opgave at lave en sang, der skulle indlede transmissionerne på både DR og TV2. ”Sangen kom til at hedde ’No. 1 in Your Heart’, men de fleste kender den nok som ’Atlanta’, og til den skulle også laves en video, som skulle filmes i værtsbyen,” fortæller Ivan.
Ledsaget af et stort filmhold gik optagelserne i Atlantas gader i gang, fortæller Ivan: ”Amerikanernes fetich med kendte mennesker var virkelig, som man tit ser det på amerikansk TV. Folk standsede op og råbte til mig ’are you famous?’, hvortil jeg jo kun kunne svare ’No, I’m Danish!’”. Derimod var hans navn og virke særdeles godt kendt af de fleste danskere. Også af Peder i Besser.
”Ikke længe efter vi havde købt huset, stødte jeg på Peder i den lokale købmandsbutik. Han var vores nærmeste nabo og en gæv fyr med benene solidt plantet i den samske muld. Peder introducerede sig med ’Dav, jeg hedder også Pedersen. Men jeg har sgu´tte været i fjernsynet’. Ja, rygterne om, at en popsanger var flyttet til byen, var allerede i omløb,” husker Ivan.
Småkager skal der til
Besser er blevet en del af Jyttes og Ivans liv og omvendt. Lystigt beretter de begge om bygninger og borgere, om møllebranden fra den berømte spillefilm, om mejeriets oste, om gadekæret og fester, om sammenhold og venskaber. Samsøs historie fylder meget hos dem begge, og for Ivans vedkommende tog interessen for alvor fart, da han som 48-årig kom til Samsø: ”Jeg drak af Helligkildens vand, og lige dér eksploderede historiens vingesus mellem ørerne på mig. Tænk at ligge dér – 30 cm fra havets saltvand – og drikke ferskvand af den samme brønd, som folk gjorde for mere end 3.000 år siden. Det er helt vildt”.
Det er tydeligt, at Jytte og Ivan helt og holdent er blevet en integreret del af landsbybilledet, og de er begge opmærksomme på de særlige mekanismer, der er i landsbyen og på øen.
”Når man kommer til et lille sted, bliver små ting vigtige. Det gælder i alle henseender. Bare en lille detalje: Det første, vi lærte herovre, var ikke at byde på kaffe uden noget til. Folk sad så underligt, når Jytte kom med kaffen. ’Kommer der ikke mere?’, tænkte de, ’småkager, eller sådan noget?’. De gamle i byen gad ikke en ’tør kop kaffe’, så nu bydes der kager til kaffen,” forsikrer Ivan.
Lokal opbakning
Ikke sjældent inviterer Jytte og Ivan til sociale arrangementer, og de er begge engagerede i landsbyens forskellige aktiviteter. ”Der er altid nogen, der skal gå forrest, når der skal ske noget, og det gør vi også selv engang i mellem. Men det duer jo kun, hvis andre følger med, og ethvert initiativ har brug for aktive medspillere,” fortæller Ivan.
En af de begivenheder, Ivan har været med til at stable på benene, er viseaften i Besser Forsamlingshus. ”Det er ikke noget enmandsprojekt, og jeg går ikke rundt og spiller Kong Gulerod. Viseaftenerne laver vi sammen i borgerforeningen, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi alle hjælper til med at flytte borde, dække op, sælge billetter osv. Jeg oplever samsingerne som et folk, der i høj grad er socialt, praktisk og kulturelt selvhjulpne, og de er gode til at bakke op om nye initiativer. Måske fordi vi ved, at ting forsvinder, hvis vi ikke bakker op,” funderer Ivan, og fortsætter:
”En udtalelse engang, ved et møde om den omdiskuterede bro, gjorde det pludseligt tydeligt for mig: ’En ø er et stykke land, der er omgivet af vand!’ Ja, naturligvis, tænker man, men så går meningen op for én. Det gør øboerne særlige, at de har vænnet sig til at skulle gøre alting selv. Vi herovre skaber vores egen virkelighed, for der er ikke andre, der gør det”.
Mer til mig
Ord og tanker, fortællinger og musik lever i bedste velgående i huset i Besser. Og står det til Ivan, fortsætter det mange år endnu, som han skriver i sangen ”Med hjertet udenpå”. Sangen udgav Ivan i 2016 som en refleksion over sin kommende hjerteoperation.
Med hjertet udenpå
Jeg er som vintergækken klar
til et farvel med februar
uden blomstens sikre tro, at alt er givet
Jeg synes alligevel, jeg kan mærke
hvad jeg inderst inde har
af mod, mod på livet
Hvis der sku´ være mer til migStik imod strømmen, forfølger jeg drømmen
nøgen og med hjertet udenpå
skønt ingen kan sige mig
hvad livet vil gi mig
så kan jeg love dig
Jeg tar hvad jeg kan fåDer er så mange ting at gøre
så meget endnu at nå
men min konto blinker rødt hvad angår tiden
Der er nogle der regner i årtier
Jeg tager hver time jeg kan få og helt, helt uden viden
Om der sku være mer til migOp imod strømmen, forfølger jeg drømmen
Nøgen og med hjertet udenpå
skønt ingen kan sige mig
hvad livet vil gi mig
Så kan jeg love dig
Jeg tar hvad jeg kan fåPå sin vis er mit bæger mere end fuldt
Jeg har elsket og blev elsket inderligt
Jeg ved at nye døre står på klem, andre lukkes
Så jeg griber grådigt hvad jeg får
hvis der er mer til mig
Om Ivan Pedersen
- Er født i 1950.
- Spiller bl.a. trommer.
- Startede sin musikalske karriere i 1965, hvor han sammen med nogle venner dannede bandet McKinleys, der eksisterede indtil 1980.
- Storhittede i store dele af verden med Laban i 1980’erne, der, blandt få danskere i historien lykkedes med at komme på den amerikanske ”Billboard Hot 100”.
- Har desuden været forsanger i Backseat, Sing Sing Sing og medsanger i Moonjam, og blev på et tidspunkt overvejet som forsanger i det engelske rockband Deep Purple.
- Har vundet adskillige priser, bl.a. en Grammy som årets bedste sanger i 1996.
- Er meget engageret i det musikpolitiske, og har været formand for både KODA og Danske Populær Autorer.
- Udgav i 2017 selvbiografien ”Med hjertet udenpå”, som kan købes i turistinformationen VisitSamsø i Tranebjerg.
Senest opdateret: 23/05/2022 14:43
