Mårup [Mårrup]
Mårup – midt i naturen
Landsbyen Mårup er oprindeligt en udflytterby fra Nordby. Navnet kommer af ’Maderup’ efter det inddæmmede areal syd for byen.
I 1851 bestod Mårup af 12 gårde og 19 huse – i dag er kun få af de gamle gårde bevaret, resten blev udflyttet i løbet af 1800-tallet. Byen var præget af velstand, idet mange velstillede skipperbønder og driftige købmænd boede her, hvilket de to store gårde, Beyergården og Kræmmergården, vidner om.
Mårup ligger midt i den varierede, nordsamske natur. Fra byen er der mulighed for gå- og cykelture i alle retninger – og de byder på vidt forskellige naturoplevelser:
Mod nord: Det åbne land med gamle diger, Nordby Kirke og morænelandskabet Mårup Bakker.
Mod syd: Skov med store, gamle bøgetræer og krogede birke- og fyrretræer samt sti til Sælvigbugten.
Mod sydvest: 10 minutters cykeltur til Mårup Vig med god badestrand, Mårup Havn og Mårup Bakker.
Mod øst: Mårup Skov og Mårup Østerstrand med dejlig sandstrand samt et af Samsøs største sommerhusområder.
Gå en tur og oplev Mårups indkøbsmuligheder, små specialbutikker og caféer samt naturen omkring byen. Velkommen til Mårup.
Download byvandringsfolder over Mårup
Senest opdateret: 25/06/2024 10:48