Naturen på Samsø
På mine første cykelture rundt på øen for over 30 siden slog det mig, at hver gang vejen slog et sving, åbenbarede der sig et helt nyt landskab.
De dyrkede marker med utallige specialafgrøder var små, markskel og levende hegn var synlige overalt. Grøftekanter, vandhuller, gadekær, små indhegninger med kreaturer – og naturligvis skovene, heden og en altid nærværende kyst. Alt sammen var det med til at give en oplevelse af et ”Danmark i miniformat”. Der var dog ikke noget miniformat over Samsøs helt særlige naturrev-områder: Stavns Fjord og Nordby Bakker. Her er natur i stor målestok. Jeg vil tro, at det samme opleves i dag af den, der besøger Samsø for første gang. Samsø bliver ofte beskrevet som øen, der rummer næsten alle danske naturtyper, og det er en kendsgerning, at landskabet på Samsø er usædvanligt varieret. Det er der mange grunde til.
Landskabets aktuelle fremtoning skyldes både naturlige kræfter og menneskers brug af landskabet igennem tusinder af år. Istidens gletsjere bevægede sig flere gange hen over landskabet for titusinder af år siden, floder af smeltevand skabte slugter og lavninger og efterlod de helt grundlæggende elementer i landskabet – bakker, lavninger og flader. Frugtbar lerjord i nogle områder, sand og grus i andre. Generationers jordbrug har efterfølgende sat sit tydelige præg. Uden for de dyrkede marker fandtes naturtyper som enge, overdrev og heder, der blev brugt til græsning af heste, kreaturer og får. Hø blev bjærget og udgjorde livsvigtigt vinterfoder. I dag er disse naturtyper ikke længere nødvendige for jordbruget. De er dog fortsat levested for rigtigt mange af vore vilde plante- og dyrearter, og udgør derfor en vigtig del af Danmarks natur og landskabshistorie.
Her følger nogle turforslag, hvis man vil opleve mangfoldigheden i Samsøs natur:
Brattingsborg skov er en gammel løvskov og er både natur og kulturhistorisk interessant.
Plantagen mellem Kanhavekanalen og Mårup er tilplantet efter 1866. Både Brattingsborg skov og plantagen er privatejede, og man må derfor kun færdes på veje og stier.
Nordby Hede strakte sig frem til 1860-erne fra Kanhavekanalen til Mårup. Ved tilplantningen blev kun en mindre del af lyngheden bevaret. I de senere år er der etableret græsning med
kreaturer på heden, og visse områder er brændt som led i en foryngelse af lyngen.
Overdrev er opstået gennem lang tids afgræsning. De græssende dyr forhindrer tilgroning af træer og buske, og overdrev er ofte rige på blomster og insekter. Skal man fremhæve særlige områder
kunne det være: Møgelskår, Ballebjerg, Langdalen og hele nordspidsen af Samsø omkring Issehoved. Men gå selv på opdagelse.
Hele Nordvestsamsø fremstår som ét stort sammenhængende overdrev med mange afmærkede vandreruter.
Små biotoper som f.eks. vandhuller og gadekær, levende hegn, små bevoksninger er spredt over hele øen. De rummer ofte et rigt dyreliv og fremstår som små oaser i det opdyrkede landskab.
Strandenge findes særligt langs fjordkysten. De bedste steder at opleve strandenge er ved Lillehavet/Langøre eller på en tur på diget langs fjorden mellem Stavns og Maden ved Hesselholm.
Bemærk: visse strandenge samt Besser Rev er lukket i fuglenes yngletid (d. 1. april – 15. juli)
Kysterne mod havet er frit tilgængelige. Sandstrande findes ved Sælvigbugten, Ballen havn og østkysten mellem Lilleøre til Issehoved. De øvrige kyster er mere eller mindre stenede. Her kan man gå på opdagelse efter sten fra både Norge, Mellemsverige og hele Østersøregionen. Flotte kystskrænter kan opleves fra vest for Mårup Havn og langs hele kystlinjen til Issehoved.
Af Bjarne Manstrup, leder af Naturafdelingen på Samsø.
Senest opdateret: 26/08/2020 11:05
