Oplev et velhavende, samsk bondemiljø

Samsø Museumsgård står i dag – stort set – som da den blev opført i 1917.
I stuehuset er en interiørudstilling, hvor du får et levende indblik i livet på Samsø i 1800-tallet.

Af Naja Kjærgård Laursen, leder af Samsø Museum

Træd ind kakkelstuen, hvor samsingerne samlede sig i vintermånederne, og hvor der var plads til både gode måltider, spil, piberygning og håndarbejde. Familien sov tæt i den indbyggede alkove, så de kunne holde varmen i de kolde vintermåneder. Alkoverne blev fyldt godt op med halm og tunge dyner – og her har formentlig også været tæt med mus, lus og lopper.

Personalepleje anno 1800
I bryggerset, eller soelset, som det hedder på samsk, kan du se den gamle bryggers-skorsten med bageovn bagerst og en indmuret gruekedel, som blev brugt til tøjvask. Det er også her, at der er blevet brygget øl, og det var en ganske vigtig opgave i datidens Danmark, hvor øllet oftest var mere sikkert at drikke end det bakteriefyldte drikkevand, som blev hentet fra søer, åer eller få meter dybe gårdbrønde. Det var en af gårdkonens vigtige opgaver at brygge godt øl, og det siges, at kvaliteten af den bryggede øl var helt afgørende for, om gården kunne tiltrække god arbejdskraft til markarbejdet eller ej. Ingen gad det hårde markarbejde, hvis ikke øllet i det mindste smagte godt; så hellere videre til en ny arbejdsgiver.

Luksusvarer fra den store verden
Museumsgården er opført efter forbillede af en gammel gård i Nordby. Ud fra bygningens størrelse og kvalitet er det tydeligt, at vi befinder os i et velhavende hjem, med både fajance, sølv og andre luksusvarer hjembragt fra udlandet. Velstanden skyldes, at man på Samsø har haft en lang tradition for skudesejlads, der som minimum går tilbage til den tidlige middelalder. På Samsø ejede mange gårdejere en båd eller havde anpart i en båd, som man brugte til eksport af overskydende landbrugsvarer – det kunne være ærter, saltet ål, havre eller æbler – som typisk blev solgt i Danmark, Norge eller Tyskland. På hjemvejen havde de lasten fuld af jern, tømmer eller kul. Bønderne havde således dobbeltbeskæftigelse, og det kan fortsat ses på mange af de gamle gårde på Samsø, at det var en glimrende forretning. Skipperbønderne havde deres storhedstid i 1600- og 1700-tallet, men blev fra 1800-tallet gradvist udkonkurreret af mere kapitalstærke storkøbmænd med flere og større både.

En have fuld af historie
Bag Museumsgården kan du opleve en museumshave med medicinske urter og nytteplanter fra gammel tid. Haverne var en vigtig del af livet på landet, hvor man var selvforsynende på mange områder. Bag den sanselige museumshave, hvor du kan dufte både krusemynte og ambra, kan du i en ny planteudstilling dykke ned i historien om både tobaksdyrkning på Samsø og skipperbøndernes produktion og eksport af grønne ærter.

MUSEUMSGAARDEN

• Samsø Museumsgård er en trelænget bondegård i bindingsværk, der er opført efter forbillede af en gammel gård i Nordby.
• Gården blev opført som et museum i 1917, fordi en gruppe samsinger allerede i slutningen af 1800-tallet ønskede at skabe et rum til bevaring og formidling af øens historie. Til formålet dannede de Samsø Museumsforening.
• Mange af de udstillede genstande stammer fra købmand Chr. Frederiksens private samling, som museumsforeningen erhvervede tilbage i 1913.
• I 1916 garanterede 116 samsinger hver 200 kroner til opførslen af museumsgården, og byggeprojektet kunne gå i gang.

Senest opdateret: 21/12/2024 15:10