Sagnet om karlen fra Bishøj
Sagnet om karlen fra Bishøj
De underjordiske kan bo mange steder, men Morten Kusk, der kendte lidt til dem mente, at de nok holdt til i Bishøj, der ligger på en mark syd for Østerby. Morten Kusk fortale om en karl, der engang red nogle heste over til en indhegning nær Bishøj, kaldet Lunden, hvor hestene skulle stå natten over: ”Da han kom til leddet, der fører ind til Lunden, stod der en lille gammel mand, som sagde til ham, at hvis han ville lade dette led stå åbent i tre på hinanden følgende nætter, ville manden give ham en ny, femskaftet trøje.
Karlen lovede det og lod leddet stå åbent den aften og den næste med, men den tredje aften tænke han: ”Å, det har vel ingen ting at betyde, jeg får nok ingen trøje”. Så lukkede han leddet. Da han kom derhen næste morgen, hang der ganske rigtig en femskaftet trøje på leddet, men det ene ærme manglede – og det var umuligt på hele øen at opdrive magen til det tøj, som trøjen var lavet af.”
Senest opdateret: 29/09/2022 11:32