Tækkemanden

Jan Ek er oprindeligt uddannet revisor. Han har også gået på Journalisthøjskolen. Alligevel er det på toppen af Samsøs stråtage, han nu i mere end 35 år har spist sine madpakker.

Tal, tekst og tag
Som så mange andre gode historier starter også denne med en pige. Eller nærmere bestemt pigens far, et hus på Rømø og en videbegærlig ung mand med hænderne skruet rigtigt på.

”Jeg havde engang en kæreste, hvis fars sommerhus på Rømø trængte til nyt stråtag. I flere uger sad jeg inde på loftet og tog imod nålen, når den blev stukket gennem taget. Det var dér, i mørket, det hele startede,” husker Jan.

I årene efter udvidede Jan sin tækkemandshorisont på bl.a. Frilandsmuseet i Lyngby og hos forskellige tækkemænd i Jylland. Og så, i 1982, tog tilværelsen en ny drejning: ”På det tidspunkt studerede jeg på Danmarks Journalisthøjskolen i Aarhus, og så fik min kæreste, Mette, der senere blev min kone, og jeg den idé, at det da kunne være sjovt at prøve at bo på en ø. Mette fik lærerjob på Samsø Efterskole, og jeg tog orlov, vi flyttede til Samsø, hvor jeg gik i gang med at tække tage,” fortæller Jan.

Et historisk håndværk
I næsten 6.000 år har mennesket tækket deres tage, men vi skal helt frem til år 2000, før tækkemandsfaget blev en egentlig uddannelse i Danmark: ”Det var traditionelt et landhåndværk, der gik i arv fra far til søn. Man brugte de materialer, der var på stedet, og her på øen var det rughalm. Rugen blev høstet med le, kornet blev tærsket af og halmstråene blev bundtet. Tækkemanden tækkede lidt ad gangen i løbet af vinteren, hvor gårdens folk kunne hjælpe til, da de alligevel ikke var i marken,” forklarer Jan.

Overalt i Danmark er der særlige egnsbestemte kendetegn, når det kommer til strå¬tag. ”Fordi håndværket har været så lokalt forankret, er der en særlig stil, der går igen over det meste af øen. På mange tage, særligt i Nordby, ser man f.eks. kviste, der sid¬der forskudt for hoveddøren. Historien er, at man kan komme ud ad døren, uden at få brændende halm ned i hovedet, hvis huset brænder. En anden teori er, at det hø og halm, man stuvede op på loftet, ikke skulle drysse ned i nakken, når man gik ind og ud af huset. Jeg er ikke sikker på, nogen af dem holder vand,” fortæller Jan.

Ti bananer
Nu, efter 35 år blandt rør, nåle og ståltråd, kan Jan se tilbage på 100-vis af veludførte tækkeopgaver, der i den grad har bidraget til skønheden i de samske landsbyer. ”Ja, det var jo aldrig meningen, vi sådan skulle blive hængende, dengang vi flyttede til øen i 1982. Men nu er jeg kommet til at love for meget, så nu kan jeg ikke slippe væk,” fortæller Jan med et stort grin!

Tilfredsheden med Jans tækkeevner har altid været stor, og det har ifølge ham selv aldrig været et problem at få betalingen i hus: ”Jeg har aldrig mistet penge her på Samsø. En eneste gang har jeg måttet sende en rykker, hvor jeg skrev ’Hvis du ikke betaler inden tre dage, så sender jeg mine gorillaer ud og flår dine arme af. Dagen efter kom kunden med pengene og ti bananer til mine gorillaer,” slutter Jan med et grin.

Fakta om stråtage

• Ifølge Jan skal man finde de flotte­ste stråtage i Nordby og på Besser Præstegård. Men også Østerby er en spændende oplevelse, da den fremstår nogenlunde intakt.
• I dag bruger man ikke længere rug­halm som tækkemateriale. Nu be­nyttes tagrør (siv), som høstes ved bl.a. den jyske vestkyst og Randers Fjord. Der importeres også mange rør fra Østeuropa og sågar fra Kina. Senest er man i Danmark begyndt at dyrke elefantgræs til tækkemateriale efter inspiration fra Japan.
• Et stråtag holder mellem 40-60 år
• Tagrørene klappes på plads med en såkaldt tækkeskovl. De skæres ikke af, som mange tror
• Flere og flere vælger at re-etablere stråtage på huse, hvor der engang har været stråtage, men som på et tidspunkt har fået andet materiale på.

Senest opdateret: 11/12/2018 11:15