Ud- og indsigt
Som søn af en tidligere hotelejer på Samsø lå det ikke i kortene, at Ole Frederik Olsen (1943-2023) senere skulle blive en anerkendt billedkunstner
Allerede under sin uddannelse på Kunstakademiet i København fik Ole sine værker med på udstillinger rundt omkring i Danmark og Sverige. Siden da har hans arbejder løbende været udstillet i gallerier, kunstforeninger, institutioner og museer i ind- og udland. Opholdet i København varede en halv snes år. ”Bymiljøet, hvor man aldrig kigger opad, var for snævert!,” som han udtrykker det.
Ole flyttede tilbage til Samsø – et for ham geografisk eksistentielt valg – også til ø-livet, der, som han tilføjer ”ikke altid nødvendigvis er harmonisk!”.
”Landskabet påvirker mig naturligvis som menneske. Men jeg har hverken intention eller ambition om at reproducere landskabet, som det, det er. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre. Hvorfor male en solnedgang – noget så flygtigt og stemningsbetonet, atmosfærefyldt lige netop der på den strand med lyde, bevægelser, dufte og indtryk?,” spørger Ole retorisk. ”Det er som at modtage et postkort fra Capri!”.
Havet, skyerne og f.eks. også objektet ”fluen” er noget af det, Ole lader sig inspirere af. Men særligt og specielt er det lyset i dets uendelige nuancer og refleksioner. I de senere arbejder er det specielt tusmørket, der giver en næsten fysisk rumfornemmelse af Samsø. ”Når solen står lavt en efterårsdag, og når den fede, blåsorte muld skinner fra den nypløjede mark, er det oplevelser – og for en maler et studium værd”.
Selv beskriver han endvidere sin kunst som en henvendelse: ”ikke i gængs målelig forstand, men som en irrationel udefinerlig nærhed. Det giver en spænding, som kræver noget af betragteren. Det skaber en anden visuel energi, som jeg er sikker på eksisterer!,” forklarer Ole, der slutter af med sit favoritcitat af den franske dadaist Francis Picabia:
Livet har sin lyst
simpelthen
Uden generøse tanker
forekommer sandheden altid middelmådig
over for de lukkede rum
Senest opdateret: 06/02/2023 15:46
