Vinterbadning på Samsø
På Samsø er der mange, som vinterbader, og med ca. 100 km. kyst er der rig mulighed for at opleve det kolde gys. Mange går blot i vandet fra strandkanten – store dele af kysten er sandstrand.
I Ballen er det muligt at vinterbade fra broen i havnen, og på sydmolen findes omklædningsrum og sauna.
Vinterbadeklubben SIKU har faste tidspunkter, hvor medlemmerne bruger saunaen. I 2023/2024-sæsonen er de faste tider mandag, tirsdag og torsdag 16:00-17:30 og lørdag 09:00-10:30.
Tilmelding til brug af saunaen foregår ved at sende en mail til havnekontoret på aufbp@samsoe.dk. Det koster 500 kr. for en “servicekode” til én sæson (1/10-30/4), som tillader dig at komme og gå, som du vil.
Du kan også komme med i saunaen som gæst, hvis du kender én, som allerede er medlem. En gæstebillet koster 20 kr. pr gang og købes på www.cpay.dk.
Der er også flere, som vinterbader i Kolby Kås Havn – her er der stige, så man nemt kommer i og op af vandet, men der er ikke indendørs faciliteter til omklædning.
I facebookgruppen ‘Vinterbaderne på Samsø’ kan du finde et netværk af andre vinterbadere.
8 gode vinterbaderåd
FØR DU GÅR I VANDET
- Tjek badeforhold og kend redningsudstyret
- Pas på is på trappe og bro
- Sænk kroppen roligt ned i vandet
- Bad aldrig alene
NÅR DU ER I VANDET
- Træk vejret roligt
- Hold øje med hinanden
- Hold dig tæt ved trappe eller bro
- Svøm aldrig under isen
Kilde: Rådet for Større Badesikkerhed
Ø-vinterbadning på fem danske øer
Kan du lide at vinterbade på Samsø, er det måske også noget for dig at hoppe i det kolde vand på Ærø, Langeland, Læsø og Fanø, som også alle byder på gode vinterbadeforhold. Læs mere om ø-vinterbadning på www.oehigh5.dk. Projektet Øhigh5 er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Senest opdateret: 18/11/2024 07:27