-
Samsø Rederi
Samsø Rederi
Sælvig 64, Sælvig | Tlf.: 7022 5900 | tilsamsoe@samsoe.dk | tilsamsoe.dk
I kan let komme fra centrum af Aarhus til Samsø på bare én time. Vores hurtigfærge, Lilleøre, sejler fra DOKK1 – kun 100 meter fra Letbanen.
Der er plads til 300 passagerer og 85 cykler.
Om bord kan I købe kolde og varme drikkevarer, lette måltider samt snacks i caféen.
Pris pr. person (enkelttur)
Billig periode
(1. januar – 28. juni og 12. august – 31. december)
Gående barn op til 15 år: Kr. 34,-
Gående voksen: Kr. 53,-
Barn op til 15 år + cykel: Kr. 69,-
Voksen + cykel: Kr. 88,-Højsæson
(29.juni – 11. august)
Gående barn op til 15 år: Kr. 55,-
Gående voksen: Kr. 104,-
Barn op til 15 år + cykel: Kr. 112,-
Voksen + cykel: Kr. 161,-Priser pr. 1. februar 2024.
Læs mere og se sejlplan for Lilleøre på tilsamsoe.dk.OBS! Billetter til gående skal bookes via DSB Skolerejser
– cykler bookes direkte ved telefonisk kontakt til Samsø Rederi på tlf. 7022 5900. -
Samsø Cykeludlejning
Samsø Cykeludlejning
Svenskgyden 4, Mårup | Tlf.: 3086 8523 | samsoecykel@mail.dk | samsocykeludlejning.dk
Samsø Cykeludlejning har siden 1989 leveret cykler til lejrskoler og grupper. Cyklerne kan, efter aftale, leveres til færgehavn eller overnatningssted.
Ved ankomst til færgehavn, sørger vi for at møde jer personligt.Gruppen får udleveret cykler, og vi er behjælpelige med at indstille sadelhøjden.
Opstår der uheld eller punkteringer undervejs, kommer vi og udleverer ny cykel.
- Egne hjelme skal medbringes.
- Kontakt os på mail for priser.
-
Turistbusser DK Samsø
Turistbusser DK Samsø
Tlf.: 3064 5000| turistbusserdk@ma-taxi.dk | turistbussamsø.dk
Lej en bus med chauffør til dine ture på Samsø.
Den foreløbige vognpark består af en Mercedes Integro bus med plads til 45 siddende og 22 stående passagerer samt en Mercedes Sprinter med plads til 18 siddende.- Pris: Stor bus kan lejes for 800 kr. + moms pr. time.
- Lille bus kan lejes for 560 kr. + moms pr. time.
- Kontakt for godt tilbud.
- Bussen skal lejes for min 2 timer.
Til Samsø med klassen
Hvis du leder efter et sted, hvor du kan give dine elever en uforglemmelig oplevelse, så er Samsø et oplagt valg. Samsø er en ø med mange facetter, som byder på både natur, kultur, historie, madkultur og bæredygtighed. Her kan du og dine elever opleve alt fra vikingetidens spor til nutidens grønne energi, fra frodige landskaber til dramatiske klinter, fra hyggelige landsbyer til livlige havne.
Samsø har mange muligheder for overnatning, som passer til forskellige behov og budgetter. Du kan vælge mellem lejrskoler, pensioner, feriecentre, campingpladser og hytter.
Og så er vi kun en times sejlads væk fra Aarhus.
-
Natursamlingsstedet Bisgaard Forte Fjorten
Natursamlingsstedet Bisgaard Forte Fjorten
Bisgaard Forte 14 | Tlf.: 4230 1163 | foreningenforte@gmail.com | Facebook og Instagram
Et rekreativt udeareal – et fælles samlingssted i naturen – med stort, bæredygtigt udekøkken, shelters, historisk natursti, formidling og et bredt aktivitetsprogram.
Bisgaard hørte indtil 1536 under Aarhus Bispestol, men helt tilbage i middelalderen har stedet været en Kongeborg.
Ud over overnatning i shelters og tipier kan skovværten tilbyde forskellige læringsforløb med fokus på udeliv, natur, historie, klima og bæredygtighed.
Forløbene varer typisk 2-4 timer og kan være alt fra snitteværksted til madlavning over bål, historieforløb med rollespil eller viden om vilde planter og etablering af skovhaver.- Faciliteter: Toiletter, udekøkken med plads til 80, bålplads, shelters til 16, tipier til 10. Natursti med naturleg.
- Pris for forløb, overnatning og leje af køkken: Se hjemmesiden.
-
Historieuniverset v. Samsø Museum
Historieuniverset v. Samsø Museum
Museumsvej 5, Tranebjerg | Tlf.: 8659 2150 | kontakt@samsoemuseum.dk | samsoemuseum.dk
Historien har sat en række markante spor i landskabet på Samsø.
I Historieuniverset får eleverne en nøgle til at forstå kulturhistoriens spor gennem pædagogiske forløb, som hvert sætter fokus på et (lokal-)historisk monument.
Klassen bliver inddelt i grupper af 7-8 elever, som skal arbejde med hvert deres historiske eksperiment. Igennem dialog med vores formidlere lærer eleverne om en periode i Danmarks historie og et kulturhistorisk monument på Samsø, imens de bygger et miniformat af monumentet.
Derefter prøver de kræfter med tilsvarende megarekvisitter udendørs.Som introduktion til forløbene vises en kort film om Samsøs historie.
- Et forløb i Historieuniverset varer ca. 1½ – 2 timer.
- Pris: 750 kr. for en klasse (max. 28 elever).
-
Husmandsstedet Fredensdal v. Samsø Museum
Husmandsstedet Fredensdal v. Samsø Museum
Vestermarksvej 20, Vesterløkken | Tlf.: 8659 2150 | kontakt@samsoemuseum.dk | samsoemuseum.dk
Fredensdal er et husmandssted fra 1904, hvor eleverne kan opleve livet på landet som i gamle dage.
I kan bl.a. møde ejendommens besætning af gamle, danske husdyrracer: køer, grise, katte, fjerkræ og geder.
Fredensdal er et eksempel på et lille bæredygtigt familiebrug, som var en vigtig del af dansk landbrug.I vil blive vist rundt på Fredensdal, hvor I får fortalt historien om familien Kjeldmann og livet på et lille, selvforsynende husmandsbrug, hvor man hentede vand fra brønden, havde ”das” i skuret og hest til at klare markarbejdet.
Husmandsstedet er bevaret, som det så ud i 1930’erne, med undtagelse af de tidligere sovekamre, som er indrettet som udstillinger om familien Kjeldmann og om Husmandsbevægelsen på Samsø.
- Besøg for en klasse uden for almindelig åbningstid varer ca. 1 time.
- Pris: Kr. 450,- pr. klasse.
-
Samsø Labyrinten
Samsø Labyrinten
Issehoved 1, Nordby | Tlf.: 2427 3717 | kontakt@samsolabyrinten.com | samsolabyrinten.com
Verdens største labyrint ligger på Samsø! Den dækker et areal på 6 ha., og har en samlet stilængde på 5,4 km.
I Samsø Labyrinten finder eleverne vej i grupper med en Stifinder i hånden. Stifinderen er en quiz, hvor spørgsmålene er opdelt efter emne og niveau.
En tur i Samsø Labyrinten varer ca. 1½ time. Lejrskolegrupper og klasseture modtages over hele sæsonen. Booking er nødvendig.
- Faciliteter: Salg af is og slik, legepladser, madpakkehus, toilet.
- Pris pr. elev op til 12 år: Kr. 65,-
- Pris pr. elev fra 13 år samt lærere: Kr. 75,-
- Hver klasse skal ledsages af to lærere.
- I får 15% grupperabat, hvis I er mindst 20 personer.
- Hver opgave, som 4-5 elever er sammen om, koster 20,-
- Kontakt for tilbud, hvis I er rigtig mange.
-
SamSurf
SamSurf
Strandskoven 7A, Ballen | Tlf.: 2263 2405 | kontakt@samsurf.dk | samsurf.dk
Hos SamSurf kan I prøve kræfter med den populære vandsport Stand Up Paddle (SUP) – en fantastisk og sjov udendørs aktivitet.
Sammen med de erfarne instruktører aftaler I forløbet. Alt foregår under helt sikre forhold på lavt vand. I får en grundig introduktion på land omkring teknik og sikkerhed og har herefter tid til masser af leg.
- Faciliteter: Toiletter, salg af is, drikkevarer og souvenirs.
- Pris: 2.000,- kr/timen for op til 25 elever og lærer.
- Prisen er inkl. alt nødvendigt udstyr herunder våddragt og svømmevest.
-
Samsø Naturskole
Samsø Naturskole
Langørevej 12, Langøre | Tlf.: 8659 6454 | auuhb@samsoe.dk | samsoe.dk/naturskole
Samsø Naturskole har en fantastisk beliggenhed lige ned til Stavns Fjord og med kun få hundrede meter fra Langør Havn.
Samsø Naturskole har særlige undervisnings- og aktivitetstilbud til skoler og andre grupper.
De fleste aktiviteter varer 2-3 timer og indeholder små faglige oplæg, der supplerer naturoplevelsen og de konkrete aktiviteter i naturen. Det kan være vadens dyreliv, vilde planter ved fjorden, strandens sten, svampe, fugle, tang mv.I undervisningslokalet er der plads til 30 personer.
- Pris pr. time med naturvejledning i tidsrummet kl. 8–16 på hverdage er 400,- kr.
- Pris pr. time udenfor dette tidsrum er 600,- kr.
-
Falkecenter Samsø
Falkecenter Samsø
Eskevej 4, Permelille | Tlf.: 5088 9380 | info@falkecenter.dk | falkecenter.dk
Tag eleverne med på en rejse ind i rovfuglenes og uglernes verden, og kom helt tæt på fuglene, der inddrages i undervisningen.
Skoletjenestens program er 30 minutters undervisningssession før hver forevisning, og er altid tilrettelagt efter gruppens alder og niveau.
Efter undervisningen ser I forevisningen, hvor der flyves med 7-10 rovfugle.Der kan undervises elever fra børnehaveniveau til grundskole- og gymnasieniveau (også specialklasser).
- Faciliteter: Salg af is, drikkevarer og souvenirs, toiletter, udendørs madpakkeområde.
- Pris: På almindelige åbningsdage koster en Skoletjeneste kr. 1.600,- for op til 25 elever og lærer.
- Pris pr. efterfølgende deltager er kr. 65,-.
- Det er muligt at booke udenfor alm. åbningsdage.
- Efter forevisningen er det muligt at holde en rovfugl. Det koster kr. 30,- pr. elev.
-
Yduns Have
Yduns Have
Alstrup 2 | Tlf.: 9388 5289 | ydunshavesamso@gmail.com | ydunshavesamsø.dk
Yduns Have udlejer seks charmerende træhytter på deres økologiske landbrug og tæt på den smukke Stavns Fjord.
Her kan klassen opleve en ægte bondegårdsferie omgivet af økologiske marker og landlig idyl. Yduns Have er placeret centralt på Samsø og er perfekt til cykelferie og lejrskole.
Yduns Have udlejer to små og fire større hytter med plads til i alt 32 personer. Til hytterne hører en rummelig fællesbygning med velassorteret køkken, spisepladser, hyggehjørne, badeværelser og flere bord/bænkesæt.
- Faciliteter: Køkken, grill, bålplads, legeplads, trampolin, stor gårdbutik med økologisk grønt.
- Pris: Fra 125,- kr/elev.
- Rundvisninger tilbydes mod bestilling.
-
Pension Stenvang
Pension Stenvang
Onsbjerg Vestermark 21 | Tlf.: 4019 2795 | stenvang@stenvang.dk | stenvang.dk
Pension Stenvang ligger på en stor naturgrund kun 800 meter fra havet. Der er en stor lejrplads og gode fællesfaciliteter.
Skoleklasser bor i huse, hvor der er plads til 17, 24 eller 30 personer. Husene indeholder soverum, køkken, spiserum og toiletter/bad.
Stedet rummer også 6 hytter med plads til 4 personer i hver.- Antal sengepladser: 100
- Faciliteter: Fodboldbane, basketball, volleyball, bålplads og en stor legeplads med bl.a. svævebane.
- Pris pr. elev for overnatning: Fra kr. 125,- .
- Helpension pr. dag. pr. elev under 14 år: Fra kr. 125,- / over 14 år: Fra kr. 175,-
-
Oasen Samsø
Oasen Samsø
Søndre Møllevej 5-7, Nordby | Tlf.: 2227 4423 | kontakt@oasen-samsoe.dk | oasen-samsoe.dk
Her kan I få en lejrskole ud over det sædvanlige. Der er masser af udfoldelsesmuligheder. Oasen kan tilbyde et væld af aktiviteter både inden- og udendørs.
Flere af husene er indrettet optimalt til skoleklasser, bl.a. ”Drivhuset”, der har 14 stk. 4-6 pers. værelser.
Oasen ligger i udkanten af Nordby, hvor der nemt kan cykel til stranden, Samsø Labyrinten, Nordby Bakker.
- Antal sengepladser: 200
- Faciliteter: Floorball, indendørs fodbold, volleyball, håndbold, udendørs fodbold, basket, badminton, bordtennis, pool, legeplads, trampoliner mm.
- Pris pr. elev for overnatning: Fra kr. 110,-
- Pris pr. elev for helpension: Fra kr. 110,- for elever til og med 6. klasse / fra kr. 160,- for elever fra 7. klasse.
- Pris pr. elev for morgenmad og frokostmadpakker: Fra kr. 70,- for elever til og med 6. klasse / fra kr. 95,- for elever fra 7. klasse.
-
Bolls Lejrskole
Bolls Lejrskole
Østerbyvej 16, Østerby | Tlf.: 8659 2066 / 2149 2066 | bollslejrskole@gmail.com | bolls-lejrskole.dk
Lejrskolen ligger midt på øen i udkanten af landsbyen Østerby. Gode udendørsarealer med bålplads, boldbane, legeplads, bordtennis, bordfodbold og en lille skov.
Der er fællesrum og gode køkkenforhold. Fine spisefaciliteter ude som inde.Der 45 senge i alt fordelt på 10 værelser: 1 x 1 pers., 1 x 2 pers., 2 x 6 pers. og 6 x 5 pers.
Alle værelser har håndvask m. varmt og koldt vand. Bad og toiletter er ”på gangen” – Fire toiletter og tre bruserum.Køkkenet har service til 45 personer, ovne, køle-/fryseskab, kaffemaskine, mikroovn, stor røremaskine og pålægsmaskine.
- Antal sengepladser: 45
- Faciliteter: Bålplads, boldbane, legeplads, bordtennis, bordfodbold, fællesrum.
- Pris pr. elev: Kr. 110.- pr. nat, betaling for min 20 pers. pr. gruppe. Slutrengøring: Kr. 1.000,- pr. gruppe.
-
Sælvigbugtens Camping
Sælvigbugtens Camping
Staunsvej 2 | Tlf.: 2167 6309 | mail@saelvigbugtens-camping.dk | saelvigbugtens-camping.dk
Sælvigbugtens Camping er placeret lige ud til den storslåede Sælvigbugt, der med sit lave vand og sand er oplagt til badeture. Til den modsatte side er der kort vej til Stauns Fjord.
På campingpladsen findes 20 hyttermed hver seks sovepladser – nogle med eget bad og toilet. I hver hytte er der fuldt udstyret køkkenafdeling med bl.a. kogeplader, køleskab, kaffemaskine, elkedel, gryder, pande, service og bestik til seks personer.
Der er også adgang til stort fælleskøkken, udendørs fællesgrill og badefaciliteter.
- Antal sengepladser: 120
- Faciliteter: Fælleskøkken, grill, købmand, legeplads med hoppepude, minigolf, vaskerum.
- Pris pr. hytte pr. nat: Fra kr. 795,-
-
Nordgården Pension og Lejrskole
Nordgården Pension og Lejrskole
Onsbjerg Mark 13 | Tlf.: 2143 1957 | info@nordgaarden-samsoe.dk | nordgaarden-samsoe.dk
Nordgården Pension midt på Samsø i gå- og cykelafstand fra Sælvig Færgehavn, og er således det perfekte udgangspunkt for ture rundt på øen.
Nordgården er omgivet af en stor have med hyggekroge, bålplads og boldbane, legeplads og kaniner, en 120 m2 stor hoppepude, minigolfbane samt grillen Dæj Glovi Grill.Lejrskoleafdelingen har værelser med to-otte senge. Der er fælles køkken med service til 50 personer, køleskab og fryser samt opvaskemaskine.
Der er bad og toilet på gangen og opholdsstue med tv.- Antal sengepladser: 50 i lejrskoleafdeling + 24 i pensionat
- Faciliteter: Stor have, fælles køkken, grillbar, hoppepude m.v.
- Pris pr. elev: Inkl. fuld forplejning kr. 265,- / Uden forplejning kr. 140,- + engangsbeløb til el, vand og slutrengøring.
-
Ballen Strandcamping
Ballen Strandcamping
Strandskoven 7, Ballen | Tlf.: 8659 1210 / 2911 6673 | info@ballenstrandcamping.dk | ballenstrandcamping.dk
Et ophold på Ballen Strandcamping er et ophold i campinglivets og naturens tegn, og pladsens beliggenhed er et godt udgangspunkt for at udforske øen på cykel.
Gode forhold for vandsport, legeplads, boldbane, klappegeder, bålplads og minigolf.
Der er gode muligheder for at have fokus på samarbejde omkring indkøb, madlavning, bålaften med snobrød mm.
Overnatning kan foregå i hytter eller i medbragte telte. I hytterne er der køkken med bl.a. kogeplader, gryder, køleskab, kaffemaskine, elkedel, service.
Der er dyner og puder i hytterne, og i nogle af hytterne er der toilet.- Antal sengepladser: 100
- Faciliteter: Stort fælleskøkken, gode toilet- og badefaciliteter, bålplads, legeplads, minigolf, strand, kiosk.
- Pris pr. hytte pr. nat: Fra kr. 700,-
-
Camping og Feriecenter Samsø
Camping og Feriecenter Samsø
Kåsenvejen 5, Kolby |Tlf.: 3048 6565 | info@feriecentersamso.dk | feriecentersamso.dk/lejrskole
Her kan I få en lejrskole eller klassetur ud over det sædvanlige, hvor der er masser af aktiviteter indbygget i opholdet.
Eleverne har mulighed for at benytte alt fra swimmingpool til hoppepuder.Overnatningen sker i værelser. Til mindre grupper er der shelters, hvis man ønsker en outdoor-oplevelse.
Overnatning i værelser er med fuld forplejning – morgenmad, smør-selv-madpakker til frokost og aftensmad.- Antal sengepladser: 112
- Faciliteter: Stort aktivitetsområde, udendørs swimmingpool, bowlinghal, restaurant mv.
- Pris pr. elev til og med 6 klasse for overnatning inkl. helpension: Fra kr. 295,-