Ø-møder og konferencer på Samsø
Storslået natur, hyggelige landsbyer, rigt kulturliv, rolig atmosfære – I finder det hele på Samsø. Og så er Samsø et oplagt sted at holde møder og firmaarrangementer. Med beliggenheden midt i Danmark, færgeforbindelser til både Jylland og Sjælland, og mange og meget forskellige faciliteter, er Samsø et perfekt sted at mødes om både forretning og fornøjelse.
Naturen som inspirationskilde
Samsø er et stykke Danmark i miniformat: Kyststrækninger med stejle skrænter, bakkelandskab med dybe dale og smeltevandskløfter, hedelandskab og frugtbare landbrugsområder, en fjord med øer og holme samt hvide sandstrande og krystalklart vand. Og hele 22 idylliske landsbyer. Holder I et møde eller firmaarrangement på Samsø, giver den varierede natur de perfekte rammer for fordybelse og kreativitet, og I kan lade jer inspirere af de unikke omgivelser.
Teambuilding og aktiviteter
På Samsø kan I komme ned i tempo og nyde den skønne natur og rige kultur samtidig med at øen tilbyder masser af oplevelser, der er oplagte til grupper og virksomhedsture, kurser og teambuilding. Lær f.eks. at flyve de store rovfugle på Falkecenteret, samarbejd om at finde vej gennem verdens største labyrint, smag på Samsøs gode råvarer og produkter, spil golf i vandkanten eller start dagen med yoga på stranden eller på SUP-board.
Sænk skuldrene på færgen
Jeres tur starter allerede ombord på færgen, hvor I kan nyde morgenkaffen, gennemgå dagens program, holde møde eller sludre om løst og fast. Der sejler færge til Samsø fra Aarhus og Hou i Jylland samt fra Kalundborg på Sjælland.
Fleksible faciliteter
På Samsø er der over 1.800 sengepladser fordelt på hoteller, B&B’s, feriecentre mv. Alene i Ballen er der over 500 sengepladser. Der er gode møde- og festfaciliteter på flere af hotellerne, og øens kokke er altid klar på at hjælpe med mad og drikke.
VisitSamsø hjælper gerne med tips til overnatning, spisesteder, oplevelser, guider etc.
Kontakt os på mail: visit@samsoe.dk eller telefon: 8659 0005
Hold dit næste møde på en ø!
Du kan også holde møde på Fanø, Læsø, Langeland og Ærø. VisitSamsø er en del af projektet Øhigh5, som støttes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.