Revisionshuset Tal & Tanker
Hos Tal & Tanker er de tæt på dig – også selvom de sidder i Silkeborg, Aarhus og Pandrup.
At være “tæt på” er et mål i sig selv hos Tal & Tanker. I hvert fald, når det gælder service, kundepleje og engagement. Hos Tal & Tanker nøjes de ikke med at være tæt på tallene, de investere også tid i at kende og forstå din hverdag og virkelighed.
Tal & Tanker løser rådgivnings- og revisionsopgaver for små og mellemstore virksomheder i hele Danmark. De er mere end 70 medarbejdere fordelt på deres 3 lokationer i Silkeborg, Pandrup og Aarhus. Sammen bygger de deres fælles hverdag på åbenhed, tryghed og tillid.
I branchen er Tal & Tanker en pionérvirksomhed, da de arbejder målrettet med at skabe balance og overskud for både deres kunder og dem selv. De tror ikke på, at man bliver en bedre revisor af at arbejde over, men ved at være hele mennesker med selvstændige opgaver, ansvar og tætte relationer til både kunder og kolleger. Derfor er dialog i øjenhøjde og den personlige kontakt afgørende for, at kunder får den helt rigtige rådgivning samt at Tal & Tanker leverer solide resultater på den økonomiske og menneskelige bundlinje.
Senest opdateret: 12/03/2025 05:30