Øvrige, Smagen af Samsø, Tøjbutikker

Samsø Gårdbutik

Samsø Gårdbutik er med sin 500m2 store butik landskendt for sit store og anderledes udvalg. Det er et populært udflugtsmål for øens gæster, hvor man gang på gang kan gå på opdagelse.

Samsø Gårdbutik er indrettet i Svanegårdens hyggelige gamle længer i Samsøs højestbeliggende by Permelille. Ved gården ses øens eneste vandtårn og en stor mindesten, og i længerne er der udstillet plancher med livet på gården.

I dag præsenteres bl.a. unikke uldvarer i helt egne kvaliteter og designs fra egen lille dansk fabrik med væveri og systue. Væveriet har stolte vævetraditioner helt tilbage fra 1876. Herudover findes kollektioner i andre udvalgte materialer, og heraf er også en del fra egen produktion. Bl.a. bluser, tunikaer, kjoler, skindhandsker samt ekstra bløde t-shirts.

Der forhandles praktisk outdoor-tøj til færdsel i naturen til alle årstider. Der er også mange spændende gaveideer, Ø specialiteter fra Samsø, lækre sæber, lammeskind, souvenirs m.m. I Tranebjerg præsenteres en del af udvalget i butikken oen.dk overfor kirken.

Det er en sand oplevelse at bevæge sig rundt i de gamle stalde på Svanegården. Her findes alt det, som man ikke lige finder andre steder, og man kan tilmed blive inspireret til f.eks. senere gavekøb, da butikken hele året har netsalg via webshop.

Faciliteter og emner
Branche:
Gårdbutik/lokale produkter
Branche:
Mode

Senest opdateret: 26/12/2024 18:15