Cykelture på Samsø
Med sin varierede natur, mange landsbyer og korte afstande er Samsø perfekt til korte og lange ture på cykel for hele familien.
Selv helt små størrelser kan være med, hvis Samsø skal ses fra cykelsadlen. Gode, brede cykelstier hele vejen fra Tranebjerg til Mårup og den rolige motortrafik gør Samsø til et sikkert sted at færdes på cykel. Bliver de små ben trætte, så er der heldigvis altid kort til det hele. Samsøs 22 landsbyer snor sig gennem landskabet, og i mange af dem kan man få en forfriskning i sommervarmen.
Langt de fleste steder er landet nogenlunde fladt, og på øens få større stigninger, er det oplagt at gøre holdt og skue ud over landskabet. Fra toppen af Kongehøjen mellem Onsbjerg og Tranebjerg kan I f.eks. prøve at tælle, hvor mange kirker, I kan få øje på.
Hele Samsø er velegnet til at cykle på, og der er kun ganske få steder, du ikke må færdes. Stil i stedet cyklen fra dig og nyd en spadseretur.
Du kan finde inspiration til cykelture og -ruter her.
Senest opdateret: 09/01/2024 10:16